Sort skærm truer igen.
Onsdag den 11. januar ændres TV-signalerne igen, så der bliver plads til flere kanaler på den samme ”plads”. Men det betyder også, at en hel del skal have skiftet fjernsynet / boksen ud.
Vi går over til ren mpeg4 digital tv, hvor vi i dag har en blanding af mpeg2 & mpeg4.
Boksen / Tv’et skal skiftes ud - enten fordi de ikke forstår de nye signaler, mpeg4, eller fordi den nuværende boks mangler en kortlæser, som bliver nødvendig, når TV 2 samtidig bliver en betalingskanal.
Tommelfinger reglen er at, hvis dit produkt mere end 2 år gammel er der en god chance for at der skal gøres noget!


TV 2 bliver fra januar 2012 betalingskanal.

Man skal fra januar 2012 erhverve et abonnement til tv2. Enten via parabol, tv over internet eller boxer tv.
TV 2 anslår selv, at det vil koste 10-12 kroner om måneden, som sandsynligvis lægges oven i regningen, hvis du allerede har satellit-tv eller får TV gennem internetforbindelsen. Alle, som ser og fortsat ønsker at se TV 2 med egen antenne, skal købe en pakke hos Boxer TV, som har vundet retten til levere TV til hele Danmark over alm. antenne. Dermed får man en boks eller en kortlæser til de nye tv’er fra Boxer. Der kræves en boks eller en kortlæser til samtlige fjernsyn i husstanden.


Husk også optageren!

Enhver DVD-optager, Blu-ray-optager eller harddiskoptager der skal kunne bruges til at optage tv på, skal også kunne forstå MPEG4-signalet og være udstyret med kortlæser. Det samme gælder tv-tunerkort installeret i mange mediecentre og pc’er.
Almene afspillere til dvd/Blue-ray som ikke kan optage vil stadig kunne bruges. Video kan allerede i dag ikke længere bruges og vil lige så stille forsvinde.


Ikke kun fjernsyn bliver ramt.

DR afgiver 1. november 2011 den FM-radiofrekvens, hvor P2 sender i dag, til Berlingskes og Peoples Press' nye radiostation 24/7. På en almindelig radiomodtager vil P1 og P2 derfor dele sendetiden med P1 i dagtimerne og P2 om aftenen. Ønskes kanalerne delt op skal der investeres i en DAB radio eller en internet radio. Her vil kanalerne køre særskilt døgnet rundt som før.
En række af de nuværende kanaler lukker: DR Boogieradio (15. august 2011), DR Dansktop (ukendt), DR Hit, DR Jazz (12. september 2011), DR Klassisk (november 2011), DR Nyheder (ukendt), DR R&B og DR Soft. P1, P2, P3, P5 (kultur, musik og historie), P6 Beat, P7 Mix og DR Ramasjang kan allerede høres digitalt.
12. september kommer jazzkanalen P8 Jazz og i efteråret ungdomskanalen DR Mama.
Ejer du allerede i dag en DAB radio skal du søge kanalerne forfra efter de givne datoer.
Men fortvivl nu ikke! Almindelige FM-radioer vil kunne bruges i lang tid endnu og indtil videre kører DAB radioen sideløbende med det gamle fm. Med et langt større udvalg. Så står du og overvejer en investering i nyt anlæg så ville det være nu DAB skulle overvejes.